Blodmider

 Blodmider

Hvad er blodmider?
Blodmider er en betegnelse for flere underarter af blodsugende mider, tilhørende en familie kaldet Dermanyssus sp. Den røde blodmide er den mest almindelige.

Symptomer på blodmider:
Kløe.
Fuglene piller sig meget og er urolige.
Hvis der er tale om et kraftig angreb af blod mider, der suger blod på fuglene, kan det i værste fald resultere i at fuglene få blodmangel, det giver sig til udtryk ved at fuglene sidder og hænger bliver svage og evt. dør af følgesygdomme.

Er der unger i reden, smides de ofte ud på grund af, at miderne har tappet dem for blod, hvilket ses ved at de er helt hvide på grund af blodmangel. Døde unger i reden er mange gange det første tegn, på at der kan være et blodmide angreb i gang, løft forsigtig redematerialet og se i bunden af reden.

Hvordan stiller man diagnosen på blodmider?
Mider kan ofte ses med det blotte øje hvis man efterfølgende trykker på den, og der bliver en rød plamage er der ingen tvivl. Hvis miderne ikke kan påvises direkte,,kan man om natten lægge et hvidt klæde i bunden af buret, under den pind fuglen sover på, nogle af miderne vil i løbet af natten falde ned på klædet, og kan næste morgen ses som røde, bevægelige sandkorn.

Hvor gemmer miderne sig?
Miderne er mest aktive om natten, hvor de kan optræde i store mængder. De gemmer sig, når der tændes lys, derfor skal man lede efter dem i reder, sprækker, huller og mellem burene. Finder man først en plamage fra en 10 øres størrelse og op til flere cm. i diameter er man ikke i tvivl om at man har fået blodmider, kendetegnet er nogle store røde mider samt en masse små kravlende prikker omgiver af en kommalignende sort plamage (midernes affaldsstoffer)

Hvordan bekæmper man miderne?
Først og fremmest gælder det om at fjerne alle dem, man kan få øje på, det gøres bedst ved at rengøre og decinficere sine bure, Fuglene flyttes til et rent bur og pudres med f.eks. et permethrinholdigt pudder, eller behandles medicinsk hos dyrlægen. Der næst rengøres burene med varmt vand tilsat et sodaprodukt efterfulgt af desinfektion.

Da jeg startede med at holde fugle for mere end 15 år siden fandtes der i handlen et produkt der hed vapona strips, ophængte i fuglekælderen afgav de så en gasart der kvalte alt småkryb, et produkt der hed Adarp var også virkningsfuld ved bekæmpelse af blodmider med mere, men begge er i dag på den forbudte liste over produkter der kan købes i Danmark . Dog har jeg på netter fundet en type Vapona strips jeg afprøver for tiden.

Det sidst produkt jeg er blevet opmærksom på som bekæmpelse er Frontline -Vet, det samme produkt der bruges til bekæmpelse af utøj på hunde.

Forebyggelse:
Et godt husråd skulle være at give fuglene hvidløgsdråber i drikkevandet, for det første kan miderne ikke lide dette, og for det andet er det med til at give fuglene en glansfuld fjerdragt.

Hvordan er fremtiden for fugle der har haft blodmider?
Ved korrekt behandling er muligheden for helbredelse god, når det gælder mindre fuglehold.
Angreb af blodmider i store voliereanlæg er derimod svære at komme til livs, og her gælder det ofte om at holde angrebet nede på et acceptabel niveau.

Hvorfor får man blodmider?
Den største fare for at få blodmider, er nok hvis man har udendørs voliere uden beskyttelse for naturens vilde fugle, Det typiske udbrud ses, hvor mange fugle holdes sammen. Dernæst skal man være på vagt og holde nyindkøbte fugle i karantæne, og evt. give dem en forebyggende behandling.

Bent M. Sørensen

6 Responses to “Blodmider”

  1. Lilli Møller says:

    Jeg har lige læst beretningen ang. blodmider
    og jeg kan fortælle, at vi her i huset bruger at sætte malertape på yngleburene. Derved fanger vi en del blodmider og vi kan på denne made holde dem rimeligt nede.
    Vi har en masse småfugle.
    Venlig hilsen
    Bent og Lilli Møller
    Assensvej 128
    5771 Stenstrup, Fyn.

  2. gitte says:

    er der nogen som kan fortælle mig hvor længe i ens hjem blodmider kan leve?? vi havde købt en undulat for et par mdr siden ,hvorb vi fandt hurtig ud af at han havde blodmider men der havde den været ude og flyve i vores stue, vi kontaktede forhandleren han tog den igen og vi fik en ny som blev tjekket og havde ikke nogen. nu efter 1 mdr tid her hjemme ved os har denne undulat også fået det forstår det ikke da bur borde ja alt den anden fulg havde været i nærheden af er sprittet af og kogt. hvad skal jeg gøre?? skal vores fugl flyttes i et andet rum eller hvad gør vi??

  3. admin says:

    Hej Gtite

    Blodmider er noget rigtig skidt at få ind i sit fuglehold, men enhver ærlig fugleholder med respekt for sig selv, vil nok indrømme at de har haft det i deres fuglehold på et eller andet tidspunkt.
    Blodmiden lever frit i vores natur, så vores fugle kan være udsatte, hvis de ikke beskyttes mod natures vilde fugle.
    Men hvad gør man så når uheldet er ude, et produk ved navn ADARP er virksom over for de små røde djævle.

    Gør følgende: fang fuglen, hold den i den ene hånd således at du beskytter hoved og øjne, giv den et let sprøjt på bugen, sprøjt buret og dets samlinger ved fodertrug og siddepinde, (Fjern vand og foder først).

    Du skal være opmærksom på at ADARP har en skarp lugt.

    På nettet under blodmider kan du finde flere oplysninger om blodmider.

    Med venlig hilsen
    Bent.

  4. kim says:

    hej jeg har 2 par dvp som har fåt noge unger men jeg har så miste 4 unger iden månge her kan de være blodmider håber der er noge som kan hjælp mig mvh kim

  5. admin says:

    Hej Kim

    Det er meget få oplysninger du giver mig, så derudfra kan jeg ikke afgøre om det er blodmider
    mvh
    Admin

  6. Bunny Leone says:

    er der nogen som kan fortælle mig hvor længe i ens hjem blodmider kan leve?? vi havde købt en undulat for et par mdr siden ,hvorb vi fandt hurtig ud af at han havde blodmider men der havde den været ude og flyve i vores stue, vi kontaktede forhandleren han tog den igen og vi fik en ny som blev tjekket og havde ikke nogen. nu efter 1 mdr tid her hjemme ved os har denne undulat også fået det forstår det ikke da bur borde ja alt den anden fulg havde været i nærheden af er sprittet af og kogt. hvad skal jeg gøre?? skal vores fugl flyttes i et andet rum eller hvad gør vi??
    +1

Kommenter